Guld på taget

Udnyt det skjulte potentiale på kvisten

DitLoft tilbyder en pakkeløsning til andels- og ejerforeninger som kan konvertere passive kvadratmeter på loftet til økonomiske aktiver.

Bliv kontaktet og få et uforpligtende tilbud

De fleste ved ikke, at der findes over 200.000 m² uudnyttede loftarealer i København – arealer, der ofte blot bruges som tørrelofter eller opbevaringsrum, men som har potentiale til at skabe øget værdi for jeres forening.

Hvem vi er

Et team af erfarne og passionerede fagfolk

DitLoft.dk er ikke en traditionel ejendomsudvikler. Vi er et team af erfarne og passionerede fagfolk – herunder udviklere, arkitekter, entreprenører og projektledere – med en fælles kærlighed til de klassiske københavner-ejendomme.

Vores mission er at puste nyt liv i de gamle tage og samtidig give noget tilbage til foreningerne. Vi arbejder altid med respekt for ejendommens oprindelige arkitektur, beboernes behov og områdets karakter.

Vores tilgang er langsigtet og ikke mindst, kvalitetsbevidst – det handler ikke bare om at bygge nyt, men om at bidrage til en bedre og mere bæredygtig by.

Hvordan foregår det?

Sådan foregår processen, gennemskueligt og risikofrit

For jer som forening er der ingen økonomisk risiko eller bøvl – det hele finansieres og drives af DitLoft.

01

Et uforpligtende møde

Udfyld formularen og vi aftaler et besøg, hvor vi gennemgår arealet, jeres ønsker og kigger på de tekniske muligheder.

02

Afklaring & aftale

Vi laver et oplæg, som I kan præsentere til den næste generalforsamling. Vi bistår gerne i fornødent omfang og samarbejder med advokater og eksperter på området. Efter accept, indgås aftalen.

03

Vi hjælper med det hele

For at opnå byggetilladelse skal projektet tegnes, beskrives og udvikles i dialog med kommunen. Vi står for myndighedsansøgninger, arkitekttegninger, dialog med kommunen, beregninger og hele byggeprocessen.

04

Byggeriet kickstartes

Når byggetilladelsen foreligger, skal det egentlige projektmateriale udarbejdes. Byggeperioden er typisk 6-12 mdr. og gennemføres med maksimal fokus på at minimere støj og gener for beboerne i processen.
05

Loftet er klar til brug!

Efter en vellykket udførelse og godkendelse af byggeriet, afleveres nøglerne og ejendommens nye beboere kan flytte ind.
Spørgsmål & svar
De store spørgsmål..

Har jeres forening spørgsmål om, hvordan et tørloft kan omdannes til attraktive penthouselejligheder?
Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, vi møder fra andels- og ejerforeninger.

Myndighedsbehandling

Vi sørger for hele processen

Loftudbygning i København er reguleret af byggeloven, bygningsreglementet (BR18), lokalplaner og kommunens fortolkninger heraf.

Der skal søges byggetilladelse hos Københavns Kommune, og projektet skal overholde krav til blandt andet lysindfald, brandsikring, tilgængelighed og energirammer. Derudover spiller andels- og ejerforeningsloven ind, særligt når det gælder ændringer i ejerskab, vedtægter og fællesudgifter.

DitLoft.dk arbejder tæt sammen med specialiserede advokater og arkitekter, som kender reglerne og har mange års erfaring med netop denne type sager. I skal ikke selv håndtere noget – vi sørger for hele processen, så alt er lovligt, dokumenteret og gennemsigtigt.

Solceller på taget

Fremtiden er grøn, husk solcellerne

Mange foreninger har i dag et ønske om at blive mere bæredygtige – både af hensyn til økonomi og klima.

Når I får lagt nyt tag gennem DitLoft.dk, er det oplagt at tænke solceller ind i projektet. Vi samarbejder med vores søsterselskab Ensun Energy, der er specialiseret i solcelleløsninger til boligforeninger.

Med solceller kan I reducere jeres fælles elforbrug med 30–50 %, hvilket både giver lavere driftsomkostninger og højere ejendomsværdi. Samtidig forbedrer I foreningens ESG-profil – noget som på sigt kan få stor betydning i forhold til vedligeholdelsesstrategi, finansiering og ejendomsvurdering.

Kontakt os
Lyder det som noget for dig og din forening?

Kontakt os og i dag og lad os sammen finde den ideelle løsning for dig og din forening. Når du har udfyldt formularen, vil du typisk blive kontaktet indenfor 1-3 hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv kontaktet og få et uforpligtende tilbud