Spørgsmål & svar
Har jeres forening spørgsmål om, hvordan et tørloft kan omdannes til attraktive penthouselejligheder?
Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, vi møder fra andels- og ejerforeninger. Her kan I blive klogere på processen, fordelene for jeres ejendom – og hvad I kan forvente, når I samarbejder med DitLoft.dk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det vores forening at indgå en aftale med DitLoft.dk?
Ingenting. Vi står for alle omkostninger – lige fra myndighedsansøgning og arkitekthonorar til entreprenørudgifter og byggeri. Jeres forening skal ikke lægge én eneste krone ud, og der er heller ingen binding, før vi har en underskrevet aftale.
Hvad hvis vi ombestemmer os undervejs?
Før der foreligger en skriftlig og underskrevet aftale, er I 100 % uforpligtede. Selv efter den indledende besigtigelse og vores oplæg, har I fuld frihed til at sige nej tak. Vi tror på, at en god aftale er frivillig og fair.
Hvor lang tid tager hele processen?
Tidsrammen afhænger af myndighedsbehandlingen, men typisk:
– 0–2 måneder: Besigtigelse og oplæg
– 2–6 måneder: Byggetilladelse via kommunen
– 6–12 måneder: Opførelse af de nye boliger
Samlet: ca. 12–18 måneder fra første kontakt til færdige penthouselejligheder.
Hvad med støj og gener under byggeriet?
Vi arbejder med erfarne entreprenører, der har bygget på beboede ejendomme før. Byggeriet foregår fra taget og ned, så generne for beboerne er minimale. Vi planlægger arbejdet, så det skaber mindst muligt forstyrrelse – og alle beboere informeres løbende.
Hvad sker der med vores pulterrum på loftet?
Vi finder næsten altid en løsning. Enten kan opbevaringen flyttes til kælderen eller, hvis muligt, etableres i gården. Dette afklares altid tidligt i processen og sker i tæt dialog med jer som forening.
Bliver vi en ny forening med de nye boliger?
Ejerforeninger: De nye penthouselejligheder bliver en del af jeres nuværende forening og bidrager til fællesudgifterne.
Andelsforeninger: Der oprettes en ny ejerforening for penthouselejlighederne, som via en samejeaftale betaler til jeres fælleskasse.
Alt udarbejdes juridisk korrekt af vores advokater i samarbejde med jer.
Hvad med vores solceller, tagterrasse eller antennesystem?
Alt dette vurderes som en del af projektet. Vi kan ofte integrere solceller i samarbejde med vores søsterselskab Ensun.dk og finde løsninger, der bevarer eller forbedrer eksisterende installationer. Har I en tagterrasse, vurderer vi, om den kan bevares, flyttes eller kompenseres for.
Kan Københavns Kommune godkende det?
I langt de fleste tilfælde ja. Kommunen er positivt indstillet over for konvertering af døde loftkvadratmeter til nye boliger – især når det medfører energirenovering og bæredygtighed. Vi står for hele myndighedsprocessen og har mange års erfaring med netop Københavns regler og lokalplaner.
Hvordan sikrer vi, at det er en god handel for os?
Vi udarbejder altid et økonomisk overblik over, hvad jeres forening får ud af aftalen – f.eks. nyt tag, penge til altaner eller forbedringer, fremtidige fællesbidrag fra nye lejligheder osv. I er velkomne til at få aftalen gennemgået af jeres egen advokat – vi ønsker 100 % gennemsigtighed.
Hvordan kommer vi i gang?
Kontakt os via kontaktformularen på hjemmesiden eller ring direkte. Vi starter med en uforpligtende vurdering og et møde – det koster kun en kop kaffe, og måske har I guld på taget.
Lyder det som noget for dig og din forening?
Kontakt os og i dag og lad os sammen finde den ideelle løsning for dig og din forening. Når du har udfyldt formularen, vil du typisk blive kontaktet indenfor 1-3 hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv kontaktet og få et uforpligtende tilbud